Brancheforening for batterilagring i Danmark
Batterier driver den grønne omstilling
Batteribranchen er talerøret for aktører indenfor batterilagring i Danmark. Vi arbejder for at batterier kan få lov at gøre elnettet grønnere, mere stabilt og strømmen billigere for danskerne.
Blandt vores medlemmer
-
-
-
- DI-Teknik
-
-
-
-
-
-
-
-
Om os
En stærk dansk batteribranche
Foreningen samler branchens interesser og snakker med medier, politikere og interessenter for at give bedre forhold for batterierne.
Danskerne har ret til både billig og grøn strøm – også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Det leverer batterier. Når vi hjælper batterier, hjælper vi også et grønnere og billigere elsystem.
Batterier er schweizer-kniven i et grønt energisystem.
Formål
Batteribranchen arbejder for at fremme den politiske interessevaretagelse af batterier i det danske elnet.
Formålet er at sikre en uafhængig, sikker og prisstabil elforsyning ved hjælp af flere grid-skala batterier. Brancheforeningen skal være talerør for aktører, der ejer, udvikler og bygger batterier, leverer teknologien samt finansierer branchen.
Hvad er grid-skala batterier
Batterilagringsanlæg, også kaldet BESS-anlæg, er systemer, der kan lagre overskydende strøm fra elnettet når produktionen er høj og frigive den igen når produktionen er lav. Batterilagringsanlæg spiller også en vigtig rolle ved at balancere elnettet, så det ikke bryder sammen.
Vi kalder batterier for ”grid-skala”, når de er så store, at de selvstændigt bliver tilsluttet elnettet.
Batterier giver både lavere og mere stabile elpriser for danskerne.
Batterilagringsanlæg hjælper klimaet og forsyningssikkerheden ved at sikre adgangen til grøn strøm – også når solen ikke skinner eller vinden ikke blæser.
Mærkesager
Det arbejder vi for
Batteribranchen arbejder for grøn og billig strøm til danskerne – hele døgnet og hele året.
-
Nye netprodukter
Energinet skal hurtigt udvikle og implementere nye og moderne netprodukter, så batterier kan komme på elnettet og aflaste det.
-
Lige nettilslutningsvilkår
Batterianlæg skal have gunstige og ligestillede vilkår i prioriteringsrammen.
-
Omkostningsægte tariffer
Nettilslutningsbidrag og tarifering skal belønne batteriernes netvenlige egenskaber i stedet for at taksere dem som både forbruger og producent.
-
Forudsigelig planlægning
Kommuner og myndigheder skal anvende fælles standarder for brandsikkerhed, plangrundlag og godkendelser – harmoniseret med international praksis.
-
Forsyningssikkerhed og beredskab
Danmark skal have en plan for selvforsyningsevne, så vi uafhængigt kan forsyne os selv.
-
Elnetkvalitet
Kvaliteten i elnettet skal højnes. Det er ikke acceptabelt, at danske virksomheder oplever regelmæssige strømudfald som følge af dårlig netkvalitet.
Vores forslag til et nyt netprodukt
Styrbar NetAdgang (SNA)
Styrbar NetAdgang (SNA) lader Energinet styre anlæggets forbrug og produktion. Energinet vælger hvornår.
Det sikrer netvenlig drift, og frigør kapacitet til andre nettilslutninger. Elnettet er kun fyldt op i få procent af årets timer. Styrbar netadgang gør det muligt at planlægge sig ud af begrænsningen.
-
Styrbarhed
Netoperatøren kan sætte anlægget til et konkret setpunkt (MW), både i produktions- og forbrugsretningen og inden for det fulde spænd af nettilslutningen.
-
Loft for styring
Der sættes et årligt loft for omfanget af styringen på max 15% af årets timer, dog aldrig mere end 30% af en enkelt måned.
-
Varsling
Anlægsejer informeres om det kommende døgns setpunkt kl. 08.30, før day-ahead-auktionen lukker, så det kan indregnes i anlæggets bud.
-
Kun til netformål
Styringen bruges alene til at afhjælpe kapacitetsbegrænsninger, ikke til markedsindgreb, systemydelser, prispåvirkning eller kommercielle hensyn.
SNA
- Lad
- Lever
- Pause
Forskellen fra Begrænset NetAdgang (BNA)
-
Garanteret oppetid
Ubegrænset transport af el i nettet i mindst 85 pct. af årets timer i begge retninger.
-
Styrbarhed
I de øvrige 15% af årets timer kan netoperatøren styre tilslutningen, varslet senest dagen før.
Sådan fungerer det i Holland
Kapacitetsstyringskontrakten (CSC) giver netoperatøren ret til at få anlægget til at justere op- eller afladning mod betaling. Styrbarheden honoreres med op til 65 pct. rabat på transporttarifferne, og anlæg, der afhjælper flaskehalse, rykker frem i tilslutningskøen.
Hvilken effekt har det haft?
- 9 GW kapacitet på et TDTR-produkt, svarende til SNA
- 3 GW på SNA-produkt, oversat til danske forhold
- ca. 6 GW allokeret til batterier, resten til industrial/PtX-sites
Hvem er vi
Medlemmer fra hele værdikæden
Batteribranchen repræsenterer markedsaktørerne inden for batterier i Danmark, og vi har medlemmer fra hele værdikæden.
Foreningen optager virksomheder med kommerciel aktivitet inden for batterilagring i Danmark. Kontakt os for vedtægter, kontingentsatser og indmeldelse.
Medlemskab
Kontingentsoversigt
Efter organisationsstørrelse
-
1–5 ansatte
5.000 kr. pr. år
-
6–49 ansatte
15.000 kr. pr. år
-
50+ ansatte
35.000 kr. pr. år
Kontakt
Kontakt Batteribranchen
Har du spørgsmål til Batteribranchen, eller ønsker du at høre mere om vores arbejde, er du velkommen til at kontakte os.
Generelle henvendelser
- kontakt@batteribranchen.dk
- Adresse
- Amagertorv 1
1160 København K
Presse: Pressehenvendelser rettes til direktør Svend Elberg Thomsen på kontakt@batteribranchen.dk.